DSTBs bestyrelse kan nedsætte arbejdsgrupper til at arbejde med et specifikt emne eller konkret opgave.
Der er pt. nedsat arbejdsgrupper indenfor følgende:
- Eksamen
- Akkreditering
- Pensum
- Marketing
Hvis du vil høre mere om eller deltage i en arbejdsgruppe kontakt formanden for arbejdsgruppen, se email adresse nedenfor.
Eksamensarbejdsgruppen arbejder med at udvikle, vedligeholde, oversætte og kvalitetssikre eksamensspørgsmål til alle ISTQB certificeringer i Danmark. På nuværende tidspunkt gælder det for Certified Tester Foundation Level (CTFL) og Certified Tester Advanced Level (CTAL).
Desuden udarbejder eksamensarbejdsgruppen retningslinier og procedurer for, hvordan eksamensforløbet skal foregå for at leve op til ISTQBs regler på området. En stor del af dette arbejde gøres i ISTQB regi.
Internationalt deltager vi i:
- Udarbejdelse og gennemgang af nuværende og kommende retningslinjer
- Udarbejdelse af en FAQ for eksamensområdet
- Udarbejdelse og gennemgang af en prøveeksamen for Foundation v. 2011
- Udarbejdelse og gennemgang af en prøveeksamen for Expert Test Manager
- Småjusteringer af processen for afholdelse af eksamener
Eksamensarbejdsgruppen består per 18. september 2011 af:
- Brian Nielsen
- Ebbe Munk
- Inga B. Hansen
- Michael Roar Borlund
- Pia Bybjerg Brock
- Mette Bruhn-Pedersen (m.bruhn-pedersenATdstb.dk)
Akkrediteringspanelet er en gruppe af uafhængige personer, der arbejder med opgaver i relation til akkreditering af kursusudbydere. Akkreditering inkluderer en vurdering af firmaet, underviserne samt undervisningsmaterialet. En akkreditering giver kursusudbyderen ret til at bruge ISTQBs navn og logo på sit undervisningsmateriale samt at få afholdt en eksamen i direkte forlængelse af kurset.
Akkrediteringsarbejdsgruppen er ansvarlig for at udarbejder og vedligeholde retningslinjer, formularer og procedurer for, hvordan akkrediteringsforløbet skal foregå for at leve op til ISTQBs regler på området.
Formand: Henrik Skjærbæk (h.skjaerbaekATdstb.dk)
Pensumarbejdsgruppen arbejder med at sikre at den danske oversættelse af ISTQB's syllabus og den dertilhørende terminologi liste for de enkelte certificeringer altid er opdateret og ajourført i forhold til det materiale der stilles til rådighed fra ISTQB.
Formand: Klaus Olsen (klaus.olsenATdstb.dk)
Marketingsarbejdsgruppen er sidste skud på stammen af arbejdsgrupper i DSTB. Formålet med denne er at sikre at DSTBs arbejde, aktiviteter og tilbud til test samfundet i Danmark bliver kommunikeret tilfredsstillende til alle interessenter. Det er ligeledes gruppens ansvar at hjemmesiden dstb.dk altid er opdateret og vedligeholdt med nyeste informationer.
Formand: Søren Wassard (s.wassardATdstb.dk)
Deltagelse i arbejdsgrupper
Det er bestyrelsen for DSTB, som udpeger deltagerne i eksamens- og akkrediteringsarbejdsgruppen.
Deltagerne skal som minimum opfylde ISTQBs krav om at være:
- uafhængig af eksisterende eller kommende ISTQB kursusudbydere
- uafhængig af eksisterende eller kommende eksamensudbydere, f.eks. ISEB, ISQI eller Dansk IT
Dette er valgt for at sikre troværdighed dels med hensyn til upartiskhed og tavshedspligt og dels med hensyn til faglighed.
Sikkerhed og tavshedspligt
Ingen kursusudbyder eller eksamensudbyder, om de er medlem af DSTB eller ej, vil få adgang til eksamensspørgsmål eller akkrediteringsmateriale af nogen art. Disse dele opbevares på en sådan måde, at kun medlemmer at de to arbejdsgrupper kan få adgang til materialet. Samtidig har deltagerne i arbejdsgrupperne tavshedspligt.